Gaverne kommer ikke (kun) med rensdyr

For mange børn leverer lastbiltransporten den vigtigste indsats i december. Danske vognmænd og chauffører fragter nemlig hvert år mere end 50.000 paller legetøj i december.

 

 

Lastbilchaufføren kan med rette anses for at være den moderne julemand. For uden lastbiltransporten ville legetøjsbeholdningen og vareudbuddet være temmelig sparsomt på butikkernes hylder, og de danske børn kunne vente længe på julemanden.

 

I december arbejder lastbiltransporten nemlig på højtryk for at sikre, at pakkerne når frem til jul.  

 

Travlhed hos landets største legetøjsvirksomhed

Hos TOP-TOY, der er Danmarks største legetøjsvirksomhed og ejer af BR, Toys’R’Us og K.E. Mathiasen, kan man nikke genkendende til travlheden. Legetøjsbranchen er nemlig en af de mest sæsonbetingede, og TOP-TOY skal i december fragte over 50.000 paller legetøj til landets butikker.  

  

”På den måde er vores chauffører en slags surrogatjulemænd. Selvom vi ikke bevæger os rundt på lydløse kaner med bjældeklang, så føler vi faktisk, at vi spiller en vigtig rolle for, at især børnene får en dejlig jul. Det glæder mig meget, hvis danskerne har forståelse for, at vi fylder lidt mere i december-trafikken,” fortæller Supply Chain Direktør hos Top-Toy, Niels Pagh, der har ansvar for koncernens transport.

 

Danskerne anerkender øget trafik

Som det også kan læses andetsteds i nyhedsbrevet, er lastbiltransportens vigtighed i julemåneden ikke gået de voksnes næser forbi. I en ny rundspørge foretaget af Voxmeter for ITD svarer seks ud af ti, at de oplever, at den generelle trafik øges i december måned, og 7 ud af 10, at de har forståelse for den øgede trafik.

 

Med andre ord, skal det nok blive en god jul i år – selv hvis rensdyrene skulle svigte.

 

 

Kommenter

jixpwucwtp
Redaktionen forbeholder sig ret til at fjerne kommentarer, der ikke lever op til debattens retninglinier
Retningslinjer for debatten på lastbiltransport.dk
Alle er velkomne til at deltage i debatten på lastbiltransport.dk, og det er tilladt at mene, hvad man vil, så længe man holder sig til emnet i den artikel, man kommenterer. Men vi lægger vægt på, at debatten til enhver tid foregår i en god og konstruktiv tone.

Vi forbeholder os derfor retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores idé om en god og konstruktiv debatform. Konkret betyder det, at indlæg kan blive slettet, hvis de:

  • er lovstridige (dvs. er æreskrænkende, overtræder ophavsretsloven eller lignende).
  • ikke er forsynet med for- og efternavn
  • er indsendt i en andens navn
  • anvender e-mail-adresser tilhørende tredje person
  • er af kommerciel karakter
  • har karakter af personangreb - det vil sige kommentarer, der "går efter manden og ikke bolden".
  • slet ikke forholder sig til det konkrete indhold eller emnet i den oprindelige artikel.
  • Indeholder "vilde" påstande og konklusioner, som ikke er underbygget af nødtørftig argumentation.
  • blot viser videre til andre hjemmesider eller lignende debatter på andre hjemmesider - eksempelvis ved blot at skrive et link.
  • er en tro kopi af tidligere indsendte kommentarer og dermed at betragte som spam.
  • i øvrigt ikke kan anses for relevante for lastbiltransport.dk.

TAK FOR DIT BIDRAG!
TILFØJ KOMMENTAR
0 kommentarer er tilføjet