”Hej Jakob, du har vundet en iPad”. Sådan lød det, da Holder DK Kørende i sidste uge ringede til Jakob Jensen fra Vejle.
Jakob Jensen er nemlig én ud af knap 1.100 chauffører, der i løbet af foråret og sommeren deltog i Holder DK Kørendes interaktive iPad-undersøgelse, der tog pulsen på chaufførernes kørestil.
Stor deltagelse fra hele landet
Jakob Jensen er til daglig fragtmand hos ØSG A/S i Fredericia. Han er nu den heldige vinder af en lækker iPad2, efter at have besvaret undersøgelsens spørgsmål og give sig selv karakter efter, hvor god han var til at overholde de seks bud for smidige overhalinger, som Holder DK Kørende har udarbejdet i samråd med Rigspolitiet og FDM.
Holder DK Kørende rejste i foråret Danmark rundt på den landsdækkende Tolerance Tour, for at snakke overhalinger og god kørsel med chauffører fra alle egne af landet. Her deltog en stor del af chaufførerne i undersøgelsen, deriblandt Jacob Jensen, der mødte touren på Herning Transportmesse.
”Det er klart, at undersøgelsen har sat nogle tanker i gang,” siger den heldige vinder, der nu kan bryste sig af motorvejens sejeste udstyr.
Kommenter
Retningslinjer for debatten på lastbiltransport.dk
Vi forbeholder os derfor retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores idé om en god og konstruktiv debatform. Konkret betyder det, at indlæg kan blive slettet, hvis de:
TAK FOR DIT BIDRAG!